Efterfødselssamtale hos LilleGro –

Rum for refleksion og ro

En fødsel er en stor begivenhed – både fysisk og følelsesmæssigt. Uanset om oplevelsen var god, overvældende, kompliceret eller noget midt imellem, kan det være hjælpsomt at få talt den igennem bagefter.

Hos LilleGro tilbyder jeg efterfødselssamtaler til jer, der har brug for at sætte ord på det, I har været igennem – som mor, far eller medforælder. Samtalen er et trygt rum, hvor I sammen eller hver for sig kan dele tanker, følelser og spørgsmål omkring fødslen og den første tid som ny familie.

Samtalen kan give jer:

  • Forståelse og klarhed omkring fødselsforløbet

  • Bearbejdning af svære eller uventede oplevelser

  • Plads til både glæde og usikkerhed i forældreskabet

  • Bedre kommunikation og samhørighed som par og forældre

  • Tryghed i den nye rolle og hverdag med jeres barn

I bestemmer selv, hvad der fylder – og hvordan samtalen skal forme sig.

Praktisk

Samtalerne foregår i rolige og omsorgsfulde rammer i min klinik LilleGro på Lolland og varer typisk 1 times tid. I er velkomne som par, alene – og naturligvis også med jeres baby. Har I spørgsmål eller ønsker at booke en tid, er I meget velkomne til at kontakte mig.

For bedst muligt at kunne besvare jeres spørgsmål, er det en fordel, at I forud for samtalen sender en kopi af jeres fødselsjournal til kontakt@lillegro.dk

Book tid
Tilbage til alle jordemoderydelser